Ny snurremøntserie fra Danish Token Club.
Danish Token Club vil over de næste år udgive en ny serie af snurremønter.
Mønterne vil være med motiver af nogle af de store personligheder inden for vores samleområde, der bla. også har udgivet bøger, lavet opslagsværker eller været medstiftere af vores klub. Vilhelm Bergsøe, Henning Burgunder, Erik Stolberg, Viktor Søndergaard, Jørgen Sømod og Per Groth er dem, vi har planlagt at starte med, men listen er lang. Første udgivelse bliver med Per Groth.
Vi forventer at komme ud med snurremønterne i maj, hvert år fremadrettet. De vil blive lavet i et begrænset oplag, i sæt med sølv, kobber og messing.
Det er “først til mølle” - princippet. Dog bliver klubbens medlemmer tilgodeset først.
Snurremønterne laves i samarbejde med Villadsen Metal & Design i Næstved.
Hvis man ønsker at blive skrevet op til købslisten, kan dette gøres via henvendelse til formanden.